press to zoom

press to zoom

press to zoom

press to zoom
1/31

2100 københavn Ø- ANDEL 

helgesensgade 22, 2 th

Pris                        :     3.130.636

Boligareal            :     77 m2 

Antal værelser     :     3

Boligydelse           :     2.559

Internet og TV      :        167

Energimærke         :     C

3 - vær. andel på Østerbro tæt på Sortedamssøen med stor altan - sjældent til salg. 
 

Klassisk københavner lejlighed med attraktiv beliggenhed
ved Sortedamssøen og Trianglen på Østerbro. 

Her får du nu en sjælden mulighed for at købe en andel tæt på alt det bedste København kan byde på. 

Området er fyldt med gode restauranter, caféer og take-away steder, og der gåafstand til indkøbsmuligheder og kollektiv trafik. 
 

Lejligheden er en 3V’er (tidligere 4V’er) på 77 med stor altan,
lav ydelse og med én af Københavns bedste beliggenheder imellem Fælledparken og Sortedamssøen i det skønne Ryesgadekvarter. Opgangen er flot istandsat, og er meget præsentabel med brede trapper, og flotte detaljer.
Inde i lejligheden er der bl.a. stuklofter, afhøvlede gulve og nyere vinduer. 
Bagved ejendommen er der flere grønne områder, legepladser og små oaser for hele familien. 
Lejligheden var oprindeligt en 4- værelses, som er mulig at genoprette, hvis dette ønskes.


Foreningen er veldrevet, og grundet foreningens gode økonomi betales der ikke ydelse i juli og december.
Der er mulighed for at tilmelde sig vaskekælder, hvor der også er tørretumbler, mens der også er fælles tørreloft til rådighed. Derudover kan man frit låne foreningens fælleslokale i kælderen til selskaber. Lejligheden har brugsret til et stort loftrum. 

Udlejning : max 2 år med bestyrelsens tilladelse.
Husdyr : Ja, dog ikke hund.


Indretning : 

Entré med garderobeplads, hvidt køkken med masser af skabe og skuffer, og vaskemaskine, badeværelse med lyse klinker, og separat bruseniche, værelse/kontor, hyggeligt soveværelse med skab og udgang til stor nordøstvendt altan, hvor morgenkaffen kan nydes. 
Meget stor stue med et godt lysindfald, lyse afhøvlede trægulve, og en nyrestaureret og fungerende kakkelovn.