1/26

KØBENHAVN SV

pilestykket 20

2450 københavn sv

ANDEL

Pris                        :  2.081.646

Boligareal             :  73 m2 

Antal værelser      :  2

Ydelse pr. md       :  3.656

Energimærke        :  B

Unikt & totalrenoveret åndehul, få minutter fra City!  


Velkommen til denne helt fantastiske og gennemrenoverede perle, beliggende i den attraktive og hyggelige andelsforening, Lejren, på grænsen mellem København SV & Valby. Her får du en sjælden mulighed for at erhverve dig en af de røde træhuse og blive en del af, Københavns hyggeligste-og mest unikke andelsforening. Velkommen til Pilestykket 20 & A/B Lejren. 

Bolig: 

Dette underskønne røde træhus, er både inde-og ude gennemrenoveret over de senest år og fremstår derfor fuldstændig indflytningsklart. Overalt i boligen, får du bl.a. gulvvarme med digitalstyring, loft til kip, filtede vægge-og lofter, Velux ovenlysvinduer i hhv. køkkenalrum/stue og soveværelse. 

Ankomsten sker via. den aflukkede og velanlagte have, hvortil der er tilhørende carport & praktisk skur til opbevaring, selvfølgelig i den af andelsforeningen forskrevne røde farve, ydermere plads til parkering af bilen foran huset. Haven er privat og uden indkig, solrig og med minimal vedligeholdelse i dens nuværende form. Her er anlagt herregårdssten,  samt stor træterrasse i Jatoba træ med indbyggede spots, terrassen afsluttes med lækkert udendørs luksus spabad. 

Boligen byder på rummeligt bryggers, med praktisk klinkegulv, god opbevaringsplads og hhv. vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset ledes du til boligens hjerte, det fantastiske, åbne køkkenalrum & stue. Her er god plads til at sofa/tv-afdeling, samt stort spisebord, overalt i alrummet er der trægulve, gulvarme og skønt lysindfald. I åben vinkel af alrummet, finder du det smagfulde køkken, her er spots og alle nødvendige hårde hvidevarer, samt god opbevarings-og arbejdsplads. I køkkenet er der på nuværende tidspunkt ikke ovenskabe, hvilket resultere i et let og elegant udtryk. 

I forlængelse af stuen, er der adgang til soveværelset. Her er igen ovenlysvindue, samt god skabsplads og mulighed for skrivebordsplads eller lignende. 
Husets lækre badeværelse er renoveret i 2019 og er som resten af boligen, smagfuldt, indbydende og med gulvvarme. Her er store lækre fliser på hhv. gulv og en del af væggen, elegant glasplade for afskærmning af bruseniche, eksklusive armature og bruser i messing, lækkert møblement og væghængt toilet. På badeværelset er der spots, samt glasbyggesten øverst der lukker lyset ind.           

Skulle der være behov for 1 ekstra soveværelse, så er der mulighed for at etablere dette i husets nuværende form og alternativt bør der kunne opnås tilladelse til udvidelse af huset.  

Andelsforening:  

Velkommen til, Lejren, en underskøn og atmosfærefyldt Andelsforening. Foreningen er et unikt åndehul, på grænsen mellem København SV og Valby. Fra du drejer af vejen og ind i den hyggelige, velholdte og aflukkede bebyggelse, sænker sig en ro som leder tankerne hen på haveforeninger, her kan du dog bo og leve hele året. Andelsforeningen er yderst veldrevet og med en sund økonomi, ligesom at det vægtes at vedligeholde huse såvel som udenomsarealer. Foreningen byder på beboerhus, som udover at danne rammerne om interne arrangementer, kan lejes privat til fødselsdag, etc. Helt særegent, så er der i foreningen kommunal vuggestue og børnehave (Ellepilen), til stor glæde og gavn for foreningens voksende andel af børnefamilier. Uanset om man er ung er gammel, så er der plads til en i Lejren, ligesom at man bydes varmt velkommen og efter ønske kan blive en del af et godt socialt sammenværd.  

Foreningen og dermed boligens beliggenhed, er super attraktiv. Du kan via. den bagvedliggende sti, spadsere til Ny Ellebjerg station på blot få minutter og tage S-toget, i 2024 åbner metroen ydermere. Uanset om du er i bil eller på Cykel, er der kort afstand til City. I lokalområdet finder du alt hvad du behøver i hverdagen, dagligvarerindkøb, byggemarked, fitnesscentre, etc. og på blot få minutter kan du spadsere til Valbyparken.   
En helt unik mulighed, for at erhverve sig en helt unik bolig på en unik beliggenhed! Kontakt os i dag, for aftale om besigtigelse. 

INFO : 

Tel: + 45 22 85 95 95 

Email  : info@camillalindhard.dk

Cvr nr : 38 58 09 49

  • Følg mig på Instagram

© 2018 by Camilla Lindhard. 

KONTAKT  

Butikken : 

Vesterbrogade 144B, st.tv -

1620  København V

Butikkens åbningstider : 

Mandag - Torsdag kl 11 - 16.30
Fredag   - Søndag efter aftale.

Forsikring hos HDI Gjerling